Brylluppet – en visuel oplevelse

Tøjet, snittet, materialernes (inkl. farvernes) symbolik er endnu en fortælling om værdier og om at videregive symbolske betydninger (læs om kønsværdier). Og det er ikke kun det synlige tøj som bærer en betydning. Også strømper og undertøj kan få deres egen historie og betydning undervejs. Hertil kommer brugen af 'accessoirer', f.eks. strømpebånd, hovedbeklædninger (hatte, huer, kyser, kroner, kranse og tørklæder), slør og slæb, som alt sammen er det med til at gøre brylluppet til noget særligt (læs om konehuer).

Smykkerne spiller en helt særlig rolle i bryllupper. Bruden pyntes til det sublime, og kombinerer derved skønhed, guddommelighed, kongelighed med en lang række symbolske betydninger gennem materialevalg og form. På nogle af de mange hjemmesider som reklamerer for bryllupsprodukter finder man let en side som forklarer betydningen af både metaller, stene og formgivning. Hvis der er tale om en udveksling af smykker eller ringe vil smykket desuden tilføje en symbolsk betydning gennem giveren eller relationen.

Skønhed er ikke et entydigt begreb. Hvordan vi som mennesker klæder os og fremstiller os for at fremvise den ultimative skønhed afhænger af hvilke værdier vi lægger vægt på. Skønhed kan illustreres med den bly viol - bleg, tildækket og med sænket blik. Det kan også være den blodrøde rose - erotisk og forførende. Eller hængende blomsterranker og frugtklaser - frodige og frugtbare. På mændenes side kan der lægges vægt på ridderlighed, styrke, elegance eller det at være velnæret. I Indien tales meget om 'tall, dark and handsome', på Java optræder både brud og gom under første del af bryllupsritualet med blottede skuldre, gommen ligefrem med bar overkrop, blandt Wodaabierne i Niger skal mændene derimod være slanke, høje, lyse og symmetriske. På den måde siger skønhedsidealet også meget om kønssyn og -roller.

Se også opgaver om farvesymbolik >>

Tidligere bestilte overklassen bryllupsmalerier af lokale eller berømte kunstnere. I det hele taget fortæller malerier af bryllupper, hvad vi på et givent tidspunkt synes er vigtigt at huske:

• Parret, dansen, musikken og maden (der er mange musikere, dansende og dækkede borde på bryllupsmalerier, se bare på 'Kanaens bryllup', Anna Anchers 'Bryllup i Skagen', Bruegels 'Bryllupsdans' og Marc Chagalls 'Brylluppet').
• Stemningen, storheden, festen, deltagerne, hierarkiet (både mellem mand og kone, mellem parret og de øvrige deltagere, og mellem deltagerne i det hele taget).

Alt sammen indgår det i de mange malerier som gennem tiden er blevet lavet af bryllupper mange steder i verden.

På samme måde fortæller også bryllupsfotografier deres egen historie om, hvordan vi ønsker at fremstille brylluppet. Det gælder både de opstillede billeder (hvor, hvordan) og moderne tiders snapshot-tradition. Her genfinder vi bl.a. udtryk for skiftende holdninger til kønsroller, frugtbarhed og uskyld.

Gennem den visuelle dimension vi ser at handlingen nogle steder tømmes for indhold i takt med at overfladisk overflod og (selv)iscenesættelse overtager. Britta Timm Knudsen analyserer bl.a. Kronprins Frederiks bryllup og taler i den sammenhæng om: "At være ikon frem for et symbol kræver ren overflade uden indholdsmæssig dybde". Måske man kan tale om en 'romantisk æstetik', som tilsyneladende fylder de moderne bryllupsmaterialer, både bryllupsmagasiner, hjemmesider og butikker. Denne ene dag er det tilsyneladende tilladt at kaste al smag overstyr og svælge i kitch og pop.

Se opgaver om visuelle bryllupsinvitationer >>