En fast rytme kan hjælpe os til at gøre arbejdet, til at samarbejde om en arbejdsproces. Hvis vi kommer ind i rytmen kan vi blive ved længere end vi ellers ville.
Ved at lytte efter forandringer i klang, fornemmer de som arbejder hvor langt man er i arbejdet....og man behøver slet ikke se efter om ilden brænder godt, det kan høres.
Naturens lyd danner et klingende 'bagtæppe' for det vi ser....men lukker vi øjnene, vil vi opdage en masse detaljer om vind, vand, dyr....og skiftende dynamikker.
Lydfilerne her er primært optaget på Jernaldermiljøet Vingsted, ved Klosterlund Museum og ved Stenaldercenter Ertebølle af Eva Fock og Ingeborg Okkels. De er samlet til brug i undervisning:
Vi skal overveje rammesætning af opgaven
Til læreren...
Til eleverne...
Filerne kan downloades. Ved kommercielt brug skal vi kontaktes på forhånd.
Lyden af to stenhjul, hvor det øverste drejes rundt med hånden. Kornet knuses mellem stenene. Så ændres lyden.
Ilden brænder kraftigt i det lille bål for enden af røgovnen. Man kan høre at der er godt træk ind i ovnen.
Der pustes til ilden med en kost: En hurtig intens rytme. Det får flammerne til at blusse op. Forandringen kan høres.
.....
Jernøksen i en fast rytme mod træstykkerne, til de flækker og falder mod jorden
En gren saves over med en metalsav. Efterhånden som saven kommer længere ned i træet ændres klangen.
Træstammes hugges til og barken hugges af, så den lige passer til opgaven. Der bruges en speciel økse. Stammen hviler på bukke, derfor klinger det hult.
Der skal skaffes træ til de næste byggerier, så der skal gøres en bjælke klar. Lyden gir ekko i skoven.
Der skal skaffes træ til de næste byggerier, så der skal gøres en bjælke klar. Lyden gir ekko i skoven.
Der skal laves et hul i bjælken med et rundbor. Boret drejes langsomt ind i træet.
Blæsebælgens to bælge pumpes med to hænder. Det skal være en fast rytme, for at give kullet en jævn luftstrøm. Man kan høre hvordan ilden flammer op, når der pustes.
Når jernet har den rigtige temperatur, flyttes det til ambolten, hvor det bankes med en hammer. Når metallet er kølet for meget, lægges det tilbage i gløderne og opvarmes igen. Det gentages til det er banket i form. Når det er færdigt dyppes jernet kort i en spand koldt vand, for at køle af.
Når man laver en kniv, bankes jernet først i form. Derefter stikkes det varme jern ned i træskæftet. Det gir først en lang syden, så et kort 'plop'. Så ved man at det sidder godt fast.
LIgesom med jern, skal messing varmes op, bankes ud, i flere omgange. Tilsidst skal det køles af i koldt vand. Lyden af messing som bankes ud, er meget anderledes end den af jern. Både fordi metallet er forskelligt, og fordi metalstykket er meget tyndt.
Når det er større stykker jern som skal bearbejdes, skal der bruges en meget tungere hammer. Når du bruger en tungere hammerbliver det hammeren som bestemmer rytmen. med en lettere hammer er det smeden som bestemmer rytmen.
I jernalderen brugte man stadig ambolt og hammer af sten. Lyden af sten mod sten (med jern imellem) er anderledes end lyden af jern mod jern, eller jern mod messing.
Når flint laves til redskaber, så slås der ofte med nogle små forslag, så der opstår små rytmebidder.
Der er forskel på, om flinten flækkes med en sten eller med en elg-tak. Her hører du flækning med sten.
Selvom bueskydning umiddelbart er super stille, så er gemmer der sig nogle fantastiske lyde, når strengen spændes og pilen flyver afsted.
Brolæggeren hakker i jorden, glatter jorden jævn, og banker stenene på plads med sin hammer.
Når man karter den rå uld, er det ligesom at børste den....vor de hsmå totter uld lægges mellem 'børsterne'. I jernalderen har man måske brugt piggene på planten 'kartebolle'. Selvom det bare er uld, er det faktisk ret tungt. Så derfor er det vigtigt at holde en fast rytme.
Hvordan har det mon lydt, når mennesker gik rundt på køkkenmøddingen, dette kæmpe område af skaller, knogler og andre rester?
Med en træ-øse hentes vand fra åen, som bruser.