Lyden af oldtiden

LYDE

Disse optagelser er licenseret under en Creative Commons Kreditering-Ikkekommerciel 4.0 International-licens.

ARBEJDSPROCESSER

En fast rytme kan hjælpe os til at gøre arbejdet, til at samarbejde om en arbejdsproces. Hvis vi kommer ind i rytmen kan vi blive ved længere end vi ellers ville.

Ved at lytte efter forandringer i klang, fornemmer de som arbejder hvor langt man er i arbejdet....og man behøver slet ikke se efter om ilden brænder godt, det kan høres.

Naturens lyd danner et klingende 'bagtæppe' for det vi ser....men lukker vi øjnene, vil vi opdage en masse detaljer om vind, vand, dyr....og skiftende dynamikker.

Lydfilerne her er primært optaget på Jernaldermiljøet Vingsted, ved Klosterlund Museum og ved Stenaldercenter Ertebølle af Eva Fock og Ingeborg Okkels. De er samlet til brug i undervisning:

Vi skal overveje rammesætning af opgaven

Til læreren...

Til eleverne...

Start med at vælge en lyd, som du vil lytte til/arbejde med
Hvad kan du høre? Kan du beskrive det du hører. Forandrer lyden sig undervejs. Hvad sker der. Er det inde eller ude. Sæt ord på.
Er der et rytmisk mønster i den lyd du hører? Er der en særlig tekstur; ru, glat, lang, kort, spids, rund... Du kan evt. bede eleverne om at tegne lydenes rytme og tekstur.
Som inspiration til sammenspil, skal eleverne nu efterligne/genskabe lydene på deres instrumenter... Prøv at genskabe rytmer og mønstre på instrumenter eller lydredskaber.
Øv henholdsvis stemninger og beats – klangflader og rytmemønstre
Sæt dem sammen i små mønstre
Skift mellem 'flader' (hvor det er mere klang end rytme) og rytmiske dele, så det blir afvekslende. Prøv at bygge forskellige rytme-ideer sammen.
Lydfilerne kan også bruges direkte til at lave jeres eget mix af oldtidens lyde: Download filerne og klip dem sammen i Garageband eller Audacity, og lav jeres eget oldtids-mix. Vælg evt. et tema. I kan kombinere med at lave jeres egne optagelser.
Lydfilerne kan også indgå som baggrund, i oldtidsfortællinger: Skriv en lille fortælling fra oldtiden, opfør den eller læs den, men I lægger underlægningslyde på, som passer til handlingen.

Filerne kan downloades. Ved kommercielt brug skal vi kontaktes på forhånd.

GRUTTE MEL PÅ EN SKUBBEKVÆRN

Lyden af en sten som trækkes frem og tilbage henover en større sten, med korn imellem. Kornet bliver gradvist knust, så lyden ændres. Indimellem fejes kornet sammen med en lille børste.

GRUTTE MEL PÅ EN DREJEKVÆRN

Lyden af to stenhjul, hvor det øverste drejes rundt med hånden. Kornet knuses mellem stenene. Så ændres lyden.

ILDEN VED RØGOVNEN - MED TRÆK

Ilden brænder kraftigt i det lille bål for enden af røgovnen. Man kan høre at der er godt træk ind i ovnen.

DER PUSTES TIL ILDEN VED RØGOVNEN

Der pustes til ilden med en kost: En hurtig intens rytme. Det får flammerne til at blusse op. Forandringen kan høres.

PUSTE TIL ILDEN MED PUSTERØR

Nogle gange bruges et pusterør til at få gang i ilden. Der skiftes mellem korte perioder af rytmisk pusten og pauser, for at få vejret og se hvordan det går med ilden. Man kan tydeligt høre hvordan ilden blusser op. Bemærk at det er indendøre.

BRIKVÆVNING

.....

MALKE GEDER

Lyden af mælken som rammer mælkekrukken, en fast rytme, når gederne malkes på marken.

GARNFARVNING

I en stor lergryde over åben ild røres der jævnt i gryden for at lave den bejdse som garnet behandles med inden det farves.

BRÆNDEHUGNING

Jernøksen i en fast rytme mod træstykkerne, til de flækker og falder mod jorden

SAVE, SAVE BRÆNDE

En gren saves over med en metalsav. Efterhånden som saven kommer længere ned i træet ændres klangen.

TRÆSTAMME HUGGES TIL

Træstammes hugges til og barken hugges af, så den lige passer til opgaven. Der bruges en speciel økse. Stammen hviler på bukke, derfor klinger det hult.

HUGGE TRÆ I SKOVEN

Der skal skaffes træ til de næste byggerier, så der skal gøres en bjælke klar. Lyden gir ekko i skoven.

SLIBE TRÆ

Der skal skaffes træ til de næste byggerier, så der skal gøres en bjælke klar. Lyden gir ekko i skoven.

RUNDBOR

Der skal laves et hul i bjælken med et rundbor. Boret drejes langsomt ind i træet.

SMEDJEN – BLÆSEBÆLG OG ILDENS KNITREN

Blæsebælgens to bælge pumpes med to hænder. Det skal være en fast rytme, for at give kullet en jævn luftstrøm. Man kan høre hvordan ilden flammer op, når der pustes.

SMEDJEN – BLÆSEBÆLG, AMBOLT, KØLING

Når jernet har den rigtige temperatur, flyttes det til ambolten, hvor det bankes med en hammer. Når metallet er kølet for meget, lægges det tilbage i gløderne og opvarmes igen. Det gentages til det er banket i form. Når det er færdigt dyppes jernet kort i en spand koldt vand, for at køle af.

SMEDJEN – BLÆSEBÆLG, AMBOLT, KØLING

Når man laver en kniv, bankes jernet først i form. Derefter stikkes det varme jern ned i træskæftet. Det gir først en lang syden, så et kort 'plop'. Så ved man at det sidder godt fast.

SMEDJEN – MESSING

LIgesom med jern, skal messing varmes op, bankes ud, i flere omgange. Tilsidst skal det køles af i koldt vand. Lyden af messing som bankes ud, er meget anderledes end den af jern. Både fordi metallet er forskelligt, og fordi metalstykket er meget tyndt.

SMEDJEN - DEN TUNGE HAMMER OG SAMARBEJDET

Når det er større stykker jern som skal bearbejdes, skal der bruges en meget tungere hammer. Når du bruger en tungere hammerbliver det hammeren som bestemmer rytmen. med en lettere hammer er det smeden som bestemmer rytmen.

SMEDJEN – STEN-AMBOLT OG HAMMER

I jernalderen brugte man stadig ambolt og hammer af sten. Lyden af sten mod sten (med jern imellem) er anderledes end lyden af jern mod jern, eller jern mod messing.

FLINTEFLÆKNING

Når flint laves til redskaber, så slås der ofte med nogle små forslag, så der opstår små rytmebidder.

MERE FLINTEFLÆKNING

Der er forskel på, om flinten flækkes med en sten eller med en elg-tak. Her hører du flækning med sten.

FLINTEFLÆKNING MED ELG-TAK

BUESKYDNING

Selvom bueskydning umiddelbart er super stille, så er gemmer der sig nogle fantastiske lyde, når strengen spændes og pilen flyver afsted.

SKINDRENSNING

En ru lyd af flint-skraberen som trækkes hen over skindet. Nogle gange i en hurtig rytme, andre gange langsomt og søgende.

BROLÆGGEREN

Brolæggeren hakker i jorden, glatter jorden jævn, og banker stenene på plads med sin hammer.

KARTE ULD

Når man karter den rå uld, er det ligesom at børste den....vor de hsmå totter uld lægges mellem 'børsterne'. I jernalderen har man måske brugt piggene på planten 'kartebolle'. Selvom det bare er uld, er det faktisk ret tungt. Så derfor er det vigtigt at holde en fast rytme.