Hvordan lød der i oldtiden?
På denne side kan du læse om og lytte til hvordan der har lydt i oldtiden i Danmark. Læs introteksten og lyt til lydfilerne.
Forestil dig, at du nu er tilbage i Stenalderen for ca. 10.000 år siden.
Kan du finde lyden af søens klukkende vand? Forestil dig, at du hører lyden af ænder, gæs og svaner, der boltrer sig her i denne sø på dette tidspunkt i oltiden. Måske har det lydt lidt ligesom i dag. Bag dig ligger den midlertidige boplads, indrammet af urskoven. Bopladsen lyder på en helt særlig måde med søen på den ene side og skoven på den anden side. På bopladsen hører du den velkendte lyd af nogen, som flækker flintesten til økser, knive og pilespidser. De små stykker springer af, når der slås, og det giver en klirrende lyd: da-dang, da-dang, da-dang (prøv at finde lydfilen med flinteflækning). Du kan også høre lyden fra køkkenmøddingen, som består af madaffald fra bålet, hvor I sidder og spiser: østerskaller, fiskeben og knogler fra dyr, som er blevet stegt og spist (find lydfilen fra køkkenmøddingen). Her ved bålet sidder du og snakker med tre andre, mens østersskallerne åbner sig med et lille smæld over varmen. Nogle andre sidder og knækker nødder, tygger bark og griner og pjatter, mens hundene løber omkring.
Forestil dig nu, at du nu er tilbage i Jernalderen for 2500-1200 år siden.
Kan du finde lyden af nogen, der grutter mel? (maler korn til mel på en sten). Lyden af det åbne vand fra søen er blevet dækket af tætte sumpplanter, som nu har dannet en højmose, omgivet af skov og hede. I det fjerne hører du lyden fra jernalderlandsbyen. Her kan du høre smeden, som stadig bruger sin stenambolt og stenhammer, når han udbanker sine jernstykker til knive, pilespidser, men også smykker og barberblade (rageknive). Det lyder helt anderledes end flinteflækning (prøve at finde lydfilen fra smedjen). Et stykke derfra hører du fårene bræge på heden og hundene gø inde fra landsbyen; menneskene har fået husdyr. I landsbyen bliver der truttet i hornet, som er gårdens gamle trælur. Det er til at komme hjem for mørket sænker sig.
Arbejdslyde har sin egen rytme og klang
En stor del af det samlede lydbillede fra oldtiden – lydlandskabet – har altså bestået af arbejdslyde fra boplads og landsby.
Hvis du lytter til lyden af at flække flintesten eller hamre jern i smedjen, så har det sin egen faste rytme. Den faste rytme - at holde takten, når man flækker flint, grutter mel eller skrabe skind – har hjulpet folk med at holde ud i længere tid og samarbejde.
Man har også lyttet til selve klangen af det materiale, som man arbejdede med. For eksempel har man kunne høre på flintestenen om den var af god kvalitet, hvis den havde en særlig hård og klar klang, ligesom en metalklokke. Eller hvor fint melet var blevet, når man gruttede korn på gruttestenen. Eller om alle hårene var blevet skrabet af, når man skrabede skind til at lave tøj, poser eller telte af. Ved at lytte efter forandringer i lydens klang, kan man altså fornemme hvor langt man er i arbejdet.
Naturen har også sine egne lyde i oldtiden, som danner et klingende 'bagtæppe' for de menneskeskabte lyde (Prøv at lytte til en egeskov i regnvejr eller en søbred med vand, vind, fugle og en bi).
LYTTE- OG SPILLEOPGAVER
Lydfilerne her er primært optaget på Jernaldermiljøet Vingsted, ved Klosterlund Museum og ved Stenaldercenter Ertebølle af Eva Fock og Ingeborg Okkels. De er samlet til brug i undervisning i forbindelse med Lyden af oldtiden.
Gæt en lyd fra oldtiden
Lav jeres egen oldtidsmusik
Lav en lydkollage af lyde fra oldtiden
Lav en lydfortælling fra oldtiden
Filerne kan downloades. Ved kommercielt brug skal vi kontaktes på forhånd.
Man kan også kværne korn på en drejekværn. Her kværnes kornet mellem to stenhjul. Prøv at lyt til, hvordan det lyder anderledes end skubbekværnen.
Ilden brænder kraftigt i det lille bål for enden af røgovnen. Man kan høre at der er godt træk ind i ovnen.
Der pustes til ilden med en kost/vifte: En hurtig intens rytme. Det får flammerne til at blusse op. Forandringen kan høres.
Nogle gange bruges et pusterør til at få gang i ilden. Der skiftes mellem korte perioder af rytmisk pusten og pauser, dels for at få vejret og dels for at se hvordan det går med ilden. Man kan tydeligt høre hvordan ilden blusser op. Bemærk at det er indendøre.
I brikvævning monterer man trådene gennem huller i flere brikker, så når man drejer brikkerne for hvert flettetag, opstår der forskellige mønstre i vævningen. Man kan høre klikkene fra når væveren drejer på brikkerne mellem hvert flettetag.
Jernøksens slag høres i en fast rytme mod træstykkerne, til de flækker og falder mod jorden
En gren saves over med en metalsav. Efterhånden som saven kommer længere ned i træet ændres klangen.
Der skal skaffes træ til de næste byggerier, så der skal gøres en bjælke klar. Lyden af træ, der bliver hugget i stykker med økse, giver ekko i skoven.
Træstammes hugges til og barken hugges af, så den lige passer til opgaven. Der bruges en speciel økse. Stammen hviler på bukke, derfor klinger det hult.
Der skal skaffes træ til de næste byggerier, så der skal gøres en bjælke klar. Efter at træet er blevet hugget i stykker, skal det slibes med en høvl.
Der skal laves et hul i bjælken med et rundbor. Boret drejes langsomt ind i træet og giver en knasende lyd.
Blæsebælgens to bælge pumpes med to hænder. Det skal være en fast rytme, for at give kullet en jævn luftstrøm. Man kan høre hvordan ilden flammer op, når der pustes.
Når jernet har den rigtige temperatur, flyttes det til ambolten, hvor det bankes med en hammer. Når metallet er kølet for meget, lægges det tilbage i gløderne og opvarmes igen. Det gentages til det er banket i form. Når det er færdigt dyppes jernet kort i en spand koldt vand, for at køle af.
Når man laver en kniv, bankes jernet først i form på ambolten. Derefter stikkes det varme jern ned i træskæftet. Det gir først en lang syden, så et kort 'plop'. Så ved man at det sidder godt fast.
LIgesom med jern, skal messing varmes op, bankes ud, i flere omgange. Tilsidst skal det køles af i koldt vand. Lyden af messing som bankes ud, er meget anderledes end den af jern. Både fordi metallet er forskelligt, og fordi metalstykket er meget tyndt.
Når det er større stykker jern, som skal bearbejdes, skal der bruges en meget tungere hammer. Når man bruger en tungere hammer, bliver det hammeren som bestemmer rytmen. med en lettere hammer er det smeden, som bestemmer rytmen.
I jernalderen brugte man stadig ambolt og hammer af sten. Lyden af sten mod sten (med jern imellem) er anderledes end lyden af jern mod jern, eller jern mod messing.
Når flint laves til redskaber, så slås der ofte med nogle små forslag, så der opstår små rytmebidder.
Der er forskel på, om flinten flækkes med en sten eller med en elg-tak. Her hører du flækning med sten.
Der er forskel på, om flinten flækkes med en sten eller med en elg-tak. Her hører du flækning med elg-tak.
Selvom bueskydning umiddelbart er super stille, så er gemmer der sig nogle fantastiske lyde, når strengen spændes og pilen flyver afsted.
Det giver en ru lyd, når flint-skraberen trækkes hen over skindet. Nogle gange i en hurtig rytme, andre gange langsomt og prøvende.
Brolæggeren hakker i jorden, glatter jorden jævn, og banker stenene på plads med sin hammer.
Når man karter den rå uld, så børster man den. Man lægger de små totter uld mellem 'børsterne'. I jernalderen har man måske brugt piggene på planten 'kartebolle'. Selvom det bare er uld, er det faktisk ret tungt. Så derfor er det vigtigt at holde en fast rytme.
Hvordan har det mon lydt, når mennesker gik rundt på køkkenmøddingen, dette kæmpe område af skaller, knogler og andre rester?
Med en træ-øse hentes vand fra åen, som bruser.
Ears Wide Open - CVR-nr. 32790690 Kontakt: Eva Fock email: mail@earswideopen.dk Tlf. +45 21783925