Lyden af oldtiden

LYDE

Hvordan lød der i oldtiden?

På denne side kan du læse om og lytte til hvordan der har lydt i oldtiden i Danmark. Læs introteksten og lyt til lydfilerne.

Forestil dig, at du nu er tilbage i Stenalderen for ca. 10.000 år siden.
Kan du finde lyden af søens klukkende vand? Forestil dig, at du hører lyden af ænder, gæs og svaner, der boltrer sig her i denne sø på dette tidspunkt i oltiden. Måske har det lydt lidt ligesom i dag. Bag dig ligger den midlertidige boplads, indrammet af urskoven. Bopladsen lyder på en helt særlig måde med søen på den ene side og skoven på den anden side. På bopladsen hører du den velkendte lyd af nogen, som flækker flintesten til økser, knive og pilespidser. De små stykker springer af, når der slås, og det giver en klirrende lyd: da-dang, da-dang, da-dang (prøv at finde lydfilen med flinteflækning). Du kan også høre lyden fra køkkenmøddingen, som består af madaffald fra bålet, hvor I sidder og spiser: østerskaller, fiskeben og knogler fra dyr, som er blevet stegt og spist (find lydfilen fra køkkenmøddingen). Her ved bålet sidder du og snakker med tre andre, mens østersskallerne åbner sig med et lille smæld over varmen. Nogle andre sidder og knækker nødder, tygger bark og griner og pjatter, mens hundene løber omkring.

Forestil dig nu, at du nu er tilbage i Jernalderen for 2500-1200 år siden.
Kan du finde lyden af nogen, der grutter mel? (maler korn til mel på en sten). Lyden af det åbne vand fra søen er blevet dækket af tætte sumpplanter, som nu har dannet en højmose, omgivet af skov og hede. I det fjerne hører du lyden fra jernalderlandsbyen. Her kan du høre smeden, som stadig bruger sin stenambolt og stenhammer, når han udbanker sine jernstykker til knive, pilespidser, men også smykker og barberblade (rageknive). Det lyder helt anderledes end flinteflækning (prøve at finde lydfilen fra smedjen). Et stykke derfra hører du fårene bræge på heden og hundene gø inde fra landsbyen; menneskene har fået husdyr. I landsbyen bliver der truttet i hornet, som er gårdens gamle trælur. Det er til at komme hjem for mørket sænker sig.

Arbejdslyde har sin egen rytme og klang

En stor del af det samlede lydbillede fra oldtiden – lydlandskabet – har altså bestået af arbejdslyde fra boplads og landsby.

Hvis du lytter til lyden af at flække flintesten eller hamre jern i smedjen, så har det sin egen faste rytme. Den faste rytme - at holde takten, når man flækker flint, grutter mel eller skrabe skind – har hjulpet folk med at holde ud i længere tid og samarbejde.

Man har også lyttet til selve klangen af det materiale, som man arbejdede med. For eksempel har man kunne høre på flintestenen om den var af god kvalitet, hvis den havde en særlig hård og klar klang, ligesom en metalklokke. Eller hvor fint melet var blevet, når man gruttede korn på gruttestenen. Eller om alle hårene var blevet skrabet af, når man skrabede skind til at lave tøj, poser eller telte af. Ved at lytte efter forandringer i lydens klang, kan man altså fornemme hvor langt man er i arbejdet.

Naturen har også sine egne lyde i oldtiden, som danner et klingende 'bagtæppe' for de menneskeskabte lyde (Prøv at lytte til en egeskov i regnvejr eller en søbred med vand, vind, fugle og en bi).

LYTTE- OG SPILLEOPGAVER

Lydfilerne her er primært optaget på Jernaldermiljøet Vingsted, ved Klosterlund Museum og ved Stenaldercenter Ertebølle af Eva Fock og Ingeborg Okkels. De er samlet til brug i undervisning i forbindelse med Lyden af oldtiden.

Gæt en lyd fra oldtiden

Opdel eleverne i grupper to-og-to
Den ene starter med at vælge en lyd, som den anden skal gætte hvad er (den anden må ikke se, hvad det er for en lyd)
Den ene spørger nu:
- Hvad kan du høre? Kan du beskrive det du hører. Forandrer lyden sig undervejs. Hvad sker der. Er det inde eller ude. Sæt ord på.
- Er der et rytmisk mønster i den lyd du hører? Er der en særlig tekstur; ru, glat, lang, kort, spids, rund... Du kan evt. bede eleverne om at tegne lydenes rytme og tekstur.
I bytter, så det nu er den andens tur til at finde en lyd, som den første skal gætte.

Lav jeres egen oldtidsmusik

Behold grupperne to-og-to eller lav større grupper (f.eks. 4 elever)
Som inspiration til sammenspil, skal eleverne nu efterligne/genskabe de lyde, som de har arbejdet med, på deres instrumenter... Prøv at genskabe rytmer og mønstre på instrumenter eller lydredskaber.
Øv henholdsvis stemninger og beats – klangflader og rytmemønstre
Sæt dem sammen i små mønstre
Skift mellem 'flader' (hvor det er mere klang end rytme) og rytmiske dele, så det bliver afvekslende. Prøv at bygge forskellige rytme-ideer sammen.

Lav en lydkollage af lyde fra oldtiden

Lydfilerne kan også bruges direkte til at lave jeres eget mix af oldtidens lyde: Download filerne og klip dem sammen i Garageband eller Audacity, og lav jeres eget oldtids-mix. Vælg evt. et tema. I kan kombinere med at lave jeres egne optagelser.

Lav en lydfortælling fra oldtiden

Lydfilerne kan også indgå som lydbaggrund i oldtidsfortællinger: Skriv en lille fortælling fra oldtiden, opfør den eller læs den, men I lægger underlægningslyde på, som passer til handlingen.

Filerne kan downloades. Ved kommercielt brug skal vi kontaktes på forhånd.

ARBEJDSPROCESSER

Disse optagelser er licenseret under en Creative Commons Kreditering-Ikkekommerciel 4.0 International-licens.

GRUTTE MEL PÅ EN SKUBBEKVÆRN

I oldtiden malede man mel ved at kværne kornet mellem to sten. Her kan man høre hvordan det lyder, når kornet gradvist bliver kværnet finere og finere og til sidst fejes sammen med en lille børste. Nu er det klar til bagning.

GRUTTE MEL PÅ EN DREJEKVÆRN

Man kan også kværne korn på en drejekværn. Her kværnes kornet mellem to stenhjul. Prøv at lyt til, hvordan det lyder anderledes end skubbekværnen.

ILDEN VED RØGOVNEN - MED TRÆK

Ilden brænder kraftigt i det lille bål for enden af røgovnen. Man kan høre at der er godt træk ind i ovnen.

DER PUSTES TIL ILDEN VED RØGOVNEN

Der pustes til ilden med en kost/vifte: En hurtig intens rytme. Det får flammerne til at blusse op. Forandringen kan høres.

PUSTE TIL ILDEN MED PUSTERØR

Nogle gange bruges et pusterør til at få gang i ilden. Der skiftes mellem korte perioder af rytmisk pusten og pauser, dels for at få vejret og dels for at se hvordan det går med ilden. Man kan tydeligt høre hvordan ilden blusser op. Bemærk at det er indendøre.

BRIKVÆVNING

I brikvævning monterer man trådene gennem huller i flere brikker, så når man drejer brikkerne for hvert flettetag, opstår der forskellige mønstre i vævningen. Man kan høre klikkene fra når væveren drejer på brikkerne mellem hvert flettetag.

MALKE GEDER

Lyden af mælken rammer mælkekrukken i en fast rytme, når gederne malkes på marken.

GARNFARVNING

I en stor lergryde over åben ild røres der jævnt i gryden for at lave den bejdse, som garnet behandles med inden det farves.

BRÆNDEHUGNING

Jernøksens slag høres i en fast rytme mod træstykkerne, til de flækker og falder mod jorden

SAVE, SAVE BRÆNDE

En gren saves over med en metalsav. Efterhånden som saven kommer længere ned i træet ændres klangen.

HUGGE TRÆ I SKOVEN

Der skal skaffes træ til de næste byggerier, så der skal gøres en bjælke klar. Lyden af træ, der bliver hugget i stykker med økse, giver ekko i skoven.

TRÆSTAMME HUGGES TIL

Træstammes hugges til og barken hugges af, så den lige passer til opgaven. Der bruges en speciel økse. Stammen hviler på bukke, derfor klinger det hult.

SLIBE TRÆ

Der skal skaffes træ til de næste byggerier, så der skal gøres en bjælke klar. Efter at træet er blevet hugget i stykker, skal det slibes med en høvl.

RUNDBOR

Der skal laves et hul i bjælken med et rundbor. Boret drejes langsomt ind i træet og giver en knasende lyd.

SMEDJEN – BLÆSEBÆLG OG ILDENS KNITREN

Blæsebælgens to bælge pumpes med to hænder. Det skal være en fast rytme, for at give kullet en jævn luftstrøm. Man kan høre hvordan ilden flammer op, når der pustes.

SMEDJEN – BLÆSEBÆLG, AMBOLT, KØLING

Når jernet har den rigtige temperatur, flyttes det til ambolten, hvor det bankes med en hammer. Når metallet er kølet for meget, lægges det tilbage i gløderne og opvarmes igen. Det gentages til det er banket i form. Når det er færdigt dyppes jernet kort i en spand koldt vand, for at køle af.

SMEDJEN – FREMSTILLING AF EN KNIV

Når man laver en kniv, bankes jernet først i form på ambolten. Derefter stikkes det varme jern ned i træskæftet. Det gir først en lang syden, så et kort 'plop'. Så ved man at det sidder godt fast.

SMEDJEN – MESSING

LIgesom med jern, skal messing varmes op, bankes ud, i flere omgange. Tilsidst skal det køles af i koldt vand. Lyden af messing som bankes ud, er meget anderledes end den af jern. Både fordi metallet er forskelligt, og fordi metalstykket er meget tyndt.

SMEDJEN - DEN TUNGE HAMMER OG SAMARBEJDET

Når det er større stykker jern, som skal bearbejdes, skal der bruges en meget tungere hammer. Når man bruger en tungere hammer, bliver det hammeren som bestemmer rytmen. med en lettere hammer er det smeden, som bestemmer rytmen.

SMEDJEN – STEN-AMBOLT OG HAMMER

I jernalderen brugte man stadig ambolt og hammer af sten. Lyden af sten mod sten (med jern imellem) er anderledes end lyden af jern mod jern, eller jern mod messing.

FLINTEFLÆKNING

Når flint laves til redskaber, så slås der ofte med nogle små forslag, så der opstår små rytmebidder.

FLINTEFLÆKNING - FLÆKNING MED STEN

Der er forskel på, om flinten flækkes med en sten eller med en elg-tak. Her hører du flækning med sten.

FLINTEFLÆKNING MED ELG-TAK

Der er forskel på, om flinten flækkes med en sten eller med en elg-tak. Her hører du flækning med elg-tak.

BUESKYDNING

Selvom bueskydning umiddelbart er super stille, så er gemmer der sig nogle fantastiske lyde, når strengen spændes og pilen flyver afsted.

SKINDRENSNING

Det giver en ru lyd, når flint-skraberen trækkes hen over skindet. Nogle gange i en hurtig rytme, andre gange langsomt og prøvende.

BROLÆGGEREN

Brolæggeren hakker i jorden, glatter jorden jævn, og banker stenene på plads med sin hammer.

KARTE ULD

Når man karter den rå uld, så børster man den. Man lægger de små totter uld mellem 'børsterne'. I jernalderen har man måske brugt piggene på planten 'kartebolle'. Selvom det bare er uld, er det faktisk ret tungt. Så derfor er det vigtigt at holde en fast rytme.