Historien bag

Flere af de mest ikoniske fund fra oldtiden handler om musik. Det tænker de færreste nok på, men der er faktisk god grund til at arbejde med trut og blæseinstrumenter som tilgang til historien: 

Tænk bare på bronzelurerne, fundet i tørvemoser som ofringer i bronzealderen, ca. 3200 år gamle. Vi ved ikke meget om hvad de imponerende slyngede horn, med sollignenede 'æbleskivepander' for enden som schall-stykke, blev brugt til.... Helleristninger antyder ritualer og ceremonier, men detaljerne er ubekendte. Den uvished er ikke kun et irritationselement, den er også en 'kreativ sprække' i hvilken forestillinger om hvordan vi har brugt og stadig bruger musik, kan tage form.

Eller hvad med CARNYX'erne På indersiden af Gundestrupkarret: 2100 år gammelt, er der en illustration af tre carnyx'er, de imponerende lange ranke keltiske krigshorn med et vildsvinehoved for enden, hvorfra den mest skræmmende lyd har lydt. Vi har ingen fund af instrumentet i Danmark, men billede og beskrivelser inspirerer til dramatiske forestillinger om krig og rituelle processioner.Og selv når de carnyxen lavet af vandrør og kagedåser kan den give indtryk af noget særligt.

Så er der guldhornene, de to smukke horn fra Sønderjylland, prydet med både nordiske og romerske motiver, ligeledes fra jernalderen, ca. 1600 år gamle. Trods deres oplagte lighed med blæseinstrumenter, er det stadig ikke musik som er den primære association. men de ligner horn, så mon ikke....

Et ca. samtidigt fund, som får langt mindre opmærksomhed, men som musikhistorisk er lige så interessant, er trælurerne, fundet i brønde på gårdene, bl.a. omkring Herning. Måske har de været brugt som signal omkring landsbyen, eller på både som advarsel. Vi ved det ikke. For heller ikke dér følger en brugsanvisning med.

Der er jo også altid dyrehorn, forgængelige, og derfor ikke fundet..... Men fra bl.a. Ishøjfyrsten findes et smukt beslag til et horn som fyrsten haft med i krig. Og hvad med barklurer, har vi mon også haft dem? Der er masser af spændende horninspiration fra oldtiden, noget vi ved, og en masse vi ikke ved. Men netop usikkerheden hvad angår instrumenternes funktion giver plads til nysgerrighed, refleksion og fantasi. Hermed skaber historien en fin ramme for kreativitet og eksperimenteren i nutiden, og hvem ved hvad der så sker i fremtiden...

Reaktioner

Musikskolelærer:

I really like the part which we had to 'compose' different kind of signals and music for different purpose. I could also see how the kids had to think it through and figure it out - and they did with great success. As a musician and a music teacher it was amazing to see how long we came with music making.

Det var interessant at se hvad der kom ud af spørgsmålene og hvordan de unge tog det til sig og levede sig ind i det.

Skolelærer, 8. klasse:

Projektet har givet en nærværende og historisk stærk oplevelse af at være samskabende med fortidens stemmer. Muligheden for at agere og være fortiden i noget så håndgribeligt som lyde har styrket oplevelsen af de historiske tråde til nutiden. Musik er et universelt sprog – også når det er skabt af lyde fra jernalderen.

Skolelærer, 5. klasse:

At tænke den historiske tidslinje anderledes, i stedet for de kendte kanonpunkter bruges de musikalske instrumenter som nedslag. Det var interessant.

Museumsformidlere:

Det var hele ideen om, at der selvfølgelig også var lyd i oldtiden, men at vi ikke har den fjerneste anelse om, hvordan den egentlig var. Der er få eksempler på bevarede instrumenter, men vi ved ikke i hvilke sammenhænge de er blevet brugt, og de har naturligvis ikke udgjort HELE oldtiden lydkulisse. Den eksperimenterende tilgang til, hvordan lyden KUNNE have været, var givende.

Læreruddannelse: 

... At vi spidser ørerne – standser op og lytter og sanser samt er opmærksom på de materialer, der naturligt er blevet anvendt til at forme konkrete instrumenter som med tiden er blevet standardiserede og teknologisk udviklet.