Kønnenes fortællinger

Fordi brylluppet mere end noget handler om at forene et par, tænker vi måske ikke altid over, hvor forskellige fortællinger der knytter sig til det at blive gift fra et kvinde- og et mands-perspektiv. Kvinden forenes med ridderen, forsvareren, den store og stærke som skal sikre hendes fremtid. Manden forenes derimod med prinsessen, den lille, hende som skal forføres og forsvares. Med denne forskel følger også forskellige roller i den store forestilling. Disse roller afspejles i både påklædning, kropssprog, bevægelsesmønstre og hvad de hver for sig skal gøre.

Kønsperspektivet og kønsrollerne afspejler sig også i de sangtekster som bryllupper er fulde af. Der findes en lang række allegorier som vedrører kønsroller. I et rumænsk digt som fremføres når bruden bliver hentet, sammenlignes gommen med en prins, bruden med et rådyr. Her har vi en tydelig jagt-allegori med et beskyttelseselement. Et andet sted sammenlignes han med en prins, hun med en smuk blomst. Igen en beskyttelsesallegori, hvor blomsten skal flytte væk fra hvor den oprindeligt voksede, den skal omplantes, noget som kræver pasning, hvis den skal trives og blomstre.

Når gommens optog kommer for at hente bruden, kan ceremonimesteren sige noget i denne stil:
Og da han (gudfaderen) kiggede i vores retning
Så han
En dejlig og kærlig blomst
Da han så at den ikke blomstrede,
ikke satte frugt,
at hun ikke trives det sted
og at hun er ved at visne,
blev vi - seks friske fyre - sendt af sted,
ridende på seks okser
med farvede horn
og med flettede haler.
Vi skulle alle sammen tage af sted
og kommer her til jeres gård
for at plukke blomsten
og bringe den over til vores kejser….

Se eksempler på afskedssange fra Rumænien og Kenya i bogen.

Magtbalancen i den kommende familie udkæmpes gerne symbolsk i forbindelse med brylluppet. Hos Loloerne ved Himalaya beskrives det, hvordan brudens slør flås af hende ved hendes ankomst til gommens hjem. Hendes slægt forsøger derefter at kaste sløret op på husets tag, som tegn på den myndighed hun vil komme til at udøve i husstanden. Brudgommens folk gør derimod alt for at søndertræde sløret på dørtrinnet, som tegn på at det modsatte vil blive tilfældet.

I Landområderne i Bulgarien sker det at parret, som noget af det første når de ankommer til gommens hus hvor de skal bo, kæmper om at træde hinanden over tæerne, for at afklare hvem der skal have magten i hjemmet.

På Java kaster parret et bundt med syv betelblade og lime i midten mod hinanden, når de bevæger sig hen mod hinanden i starten af selve vielsesceremonien. Den som rammer den anden først, kommer til at bestemme i hjemmet. Nu er symbolske handlinger typisk ikke entydige. Om den samme handling forklares også at betelblade har kraft til at jage onde ånder væk, så ved at kaste bladene mod den anden undersøges det om det er den rigtige person, eller en ånd man står overfor.

Køn og seksualitet er brylluppets omdrejningspunkt i en sådan grad, at netop seksualiteten skal sikres på alle mulige måder. Overalt findes, parallelt med den kønsopdelte identitet, personer som favner begge sider, transseksuelle. Netop ved ritualer der som brylluppet har kønnet i centrum, kan der være brug for at det seksuelle grænseland er tilstede, eksempelvis det transseksuelle eller androgyne deltager og velsigner parret. Derfor ser vi mange steder i verden at eksempelvis transvestitter er gæster til bryllupper.

Se opgave om - kønsroller>>