Prøv at spille persisk radif

Forslag til opgave:

A) Gushé:

Hvis man vil øve ideen om de forskellige gushé kan man vælge en skala (dastgah). Vælg f.eks. nogle af de gushé som er optegnet (se s. 125 i bogen). Det første 'værelse' man går ind (iflg. Reza's beskrivelse ovenfor) i er eksempelvis de første tre trin på skalaen. Udforsk dem, undersøg alle muligheder med de tre toner. Gå så videre til næste værelse, til eksempelvis de næste tre trin på skalaen. Udforsk her. Det behøver ikke være tre på hinanden følgende toner - man kan også vælge toner forskellige steder på skalaen. Definér de forskellige gushé.

Rigtige gushé er ikke tre toner men melodiske bidder som kan udforskes på mange forskellige måder. Men som øvelse kan det være nyttigt at improvisere inden for denne ramme.

B) Dastgah:

Start med et afgrænset toneforråd - med fire toner fra enten dur-skala eller en dastgah (en tetrakord - en såkaldt dang). Inden I starter skal de centrale toner defineres (især hviletonen).
Arbejd to og to sammen. Spil de fire toner; udforsk alle motiviske muligheder som disse fire toner byder på: Start evt. med én tone, derefter to toner, så tre toner og til sidst alle fire toner. Leg med gentagelser, korte og lange toner, stille-kraftigt, byt om på rækkefølgen, lav spejling. Det er vigtigt i denne fase at arbejde uden brug af rytmeinstrument og uden et fast metrum, for at skabe den størst mulige frihed.
Der kan i alle øvelserne improviseres med både toner, intervaller og tæthed. Øvelserne kan med fordel laves enten vokalt eller på et strengeinstrument eller klaver.

C)

Prøv at lege med at bruge lang tid på at nå til grundtonen. Undersøg hvor mange måder man kan undvige hviletonen ved at kredse om den. I denne fase er det tilladt at bruge skalafremmede overgangstoner.
Udvid herefter skalaen opad, til at omfatte yderligere 4 toner. Nu udforskes disse fire toner på samme måde som beskrevet ovenfor. Hermed har vi en såkaldt mayeh.

D)

På baggrund af skalaen laves nu en melodisk ramme (en gushé).
Der arbejdes videre gruppevis om at lave et lille stykke ud fra den melodi som allerede er lavet. Én af deltagerne (A) fremfører melodien nogenlunde som den er komponeret, de andre (B) svarer, men ikke som call-response:
Først starter A med at spille/synger melodien, B tilslutter sig på sluttonen.
Efter nogle gange går B med på de sidste fire toner som en skygge til melodien, ikke unisono men varieret fri enstemmighed.
Til slut spiller/synger B hele melodien sammen med A. I princippet spiller/synger B de samme toner som A, men med en lille frihed (forskellen på unisono og hetorofoni).
Når dette fungerer kommer B med sine toner (først sluttonen, så de sidste fire toner, til sidst hele melodien) i forlængelse af A (altså uden overlap).
Prøv at starte på A's sluttone og få en harmoniske overgang. Det er afgørende at have en afslappet søgende stil.

Undervejs i forløbet kan A og B skifte roller, men modellen fastholdes.
Det kan være en hjælp at afveksle processen med at lytte til et kort eksempel på persisk musik.

E)

Prøv en persisk sangøvelse - se s. 43 i bogen.

Undervejs diskuteres resultatet, hvordan det lyder, hvordan det virker. Man kan også optage fremførelse og diskutere resultatet på det grundlag.