Andalusisk nuba

Selvom nubaen også indeholder instrumentale mellemspil, er det sangene, san'a, som udgør nubaens egentlige skelet. Sangene kan være skrevet i forskellige klassiske former. De to almindeligste typer som begge er strofiske, kaldes muwashshah og zajal. Muwashshah synges på klassisk litterært arabisk, zajal synges på et talenært evt. dialekt (marokkansk) arabisk. Sangenes emner er ofte romantiske eller religiøse: Kærlighed, lykke, aftenskumring, længsel efter al-Andalus og dets landskaber eller hyldest til profeten Muhammed, men de kan også omhandle forbudte emner som sex og alkohol. Dette sidste skyldes måske at den poetiske tradition har sine rødder i den tidlige præislamiske og nomadiske del af Marokkos kultur. Sangstilen kendetegnes ved en særlig klang og teknik og ved et væld af melismatiske arabesker.

En san'a består typisk af en strofe med to til syv vers (linjer), hvor hvert vers består af to halvlinjer. Hver linje er tilknyttet en bestemt melodi, som afgør om linjen skal synges ubrudt eller delt i fraser, og om/hvornår orkestret skal gentage de melodiske fraser.Tit opdeles en verslinje i stavelsesgrupper som evt. gentages eller afbrydes af vrøvletekst (ha-na-na, ti-ri-ta, yal-la-la, ila-la-la . . .). For eksempel: "rubba laylin zafirtu balbadri" som er første linje i den anden san'a i mizan basit i nuba Ramal al-maya (d.v.s. at denne nubas grundlæggende tab^c er "ramal al-maya") . Linjen synges over otte takter i 6/4 med teksten (vrøvlestavelser i kursiv):

ru-u-ub-ba la-ay-lin, rub-ba lay-lin, za-a-firt' za-fir-tu,
ba-a ha-na-na ha-na ha-na-na, a-ha-na-na yal-la,
la ila-la ila-laa an, ba-a-a ba-al, ba-ad-ri-i
(Pladenote til CD: "Nuba iraq al-ajam", Anthologie "AL-ALA" Musique Andaluci-Marocaine. Orchestre de Tanger (Audivis W 260030 AD 500). Pladenoterne giver også gode eksempler på hvordan forskellige san'a-former typisk fremføres i skift mellem vokale og instrumentale afsnit.)

Ofte gentager orkestret den melodiske linje som lige blev sunget evt. i varieret form. Denne gentagelse kaldes jawab. Digtets sidste linje føres dog typisk direkte videre til første linje i næste san'a uden orkesterrepetition.

Herunder ses et eksempel på en traditionel fem-linjet san'a . Det ses at hvert vers (= linje) er delt i to halvlinjer - teksten rimer ab ab ab cb cb:

ya ashiya dhakkartani shawqi (a) // wa-zaman al-nuhul (b)
rawnaqu al-shamsi sara fi l-ufqi (a) // ma'ilan li-l-khumul (b)
ayyuha l-saqi jud lana wa-sqi (a) // 'ala ghayz al-'adhul (b)
unzur al-shamsa kayf badat tasfar (c) // janahat li-l-uful (b)
jullanar qad haffa bi-l-'anbar (c) // fitnatan li-l-'uqul (b)

O evening light, you bring to mind my yearning // and a time of pinningThe splendor of the sun upon the horizon // inclining toward slumber
O cupbearer, be generous and pour again // despite the jealousy of rivals
Look at the sun, how it turns golden // leaning toward the setting stars
A pomegranate blossom surrounded with amber // enrapturing our minds.

Nuba Mayah, 1. mizan, bugyah:
Nodeeksempel Nuba >>>
Udsnit af Nubah Mayah. Fra: Die nubah mayah' (Habib Hassan Touma, 1998, Georg Olms verlag). Gengivet med tilladelse af Georg Olms Verlag.


Udsnit af Nubah Mayah, spillet af Brihi-ensemblet, Fez. Fra: Die nubah mayah' (Habib Hassan Touma, 1998, Georg Olms verlag). Gengivet med tilladelse af Georg Olms Verlag

Tab^c Mayah