EXTRA 10 / Geometri

Geometri


"The use of the geometric principles of symmetry for the description and understanding of decorated forms represents the union of two normally separate disciplines - mathematics and design".

De geometriske mønstre fra bl.a. Persien, Andalusien og det Osmanniske Rige som i dag henrykker verden, blev skabt i mødet mellem æstetisk sansning, kunstnerisk tradition og videnskabelig systematik. Her kombineredes matematiske beregninger med erfaringsbaseret viden og ren skønhed. Der er ikke tvivl om at muslimerne kendte til andre store tidlige traditioner (f.eks. kinesisk, hellenistisk og babylonsk), og der er tydeligvis blevet arbejdet videre med mønstre, ideer og principper derfra. Herfra findes også matematiske beregninger af forskellige stemningsprincipper, samt anvisninger til opbygningen af tetrakorder og rytmemønstre - de byggesten som ligger til grund for både improvisationer og kompositioner i de klassiske persiske, arabiske og osmanniske musiktraditioner.

Kandinsky siger bl.a.: "Wenn man in der melodischen Komposition das Gegenständliche entfernt und dadurch die im Grunde liegende malerische Form entblößt, so findet man primitive geometrische Formen oder die Aufstellung einfacher Linien, die einer allgemeinen Bewegung dienen."
"Hvis man fjerner det konkrete i den melodiske komposition, og derved blotlægger den maleriske form som ligger til grund, så finder man primitive geometriske former eller udstillingen af enkle linjer som tjener en almen bevægelse.

Roger Penrose, en engelsk matematiker, præsenterede i 1974 et lille antal fliseformer som kan dække en flade uden at efterlade huller mellem fliserne. Det helt specielle ved Penrose's fliser er at de ikke giver mulighed for at lave motiver som gentager sig selv i det uendelige (disse flisemønstre er altså nødtvungent ikke-periodiske), i modsætning til eksempelvis de mønstre vi kender fra indpakningspapir eller tapet. Dermed genopdagede matematikken noget som islamiske kunstnere havde brugt til mosaikker for over 1000 år siden:

Udsnit af geometrisk mønster til en hvælving, fra The Topkapi Scroll, 15-1600-tallet, Necipoglu.


At ornamenteringen har indtaget så stor en plads i den del af verden skyldes i høj grad billedforbudet i det religiøse rum, som har bundet den billed-kreative energi til at udtrykke sig arkitektonisk og dekorativt.

Vandhane i Marrakech, Marokko.

Detalje fra portal i Masjid-i-Shah-moskeen i Isfahan bygget i starten af 1600-tallet: Et eksempel på non-periodisk geometri .