Vi taler ofte om tonehøjde som frekvens, men i virkeligheden er tonehøjden den menneskelige opfattelse af lydfrekvensen. Vi er nemlig i stand til at 'tilføje' (grund)toner som ikke kan høres (skjulte grundtoner) og kombinere overtoner til såkaldte virtuelle pitch, fantom-grundtoner, spøgelsestoner eller undertoner - kært barn har mange navne. Her følger et par eksempler:

Flere orgler har 64' registre (som giver de allerdybeste toner) i deres registerliste, men disse er typisk akustisk snyd. Faktisk findes der kun to orgler i verden, med rigtige 64' registre. Det er ikke så underligt, for disse rør er næsten 20 meter (64') lange (' = fod , "= tommer. 1 fod/' = 12tommer/" = 30 cm).

Hvordan kan man lave akustisk snyd, så vi tror vi hører eksempelvis en meget dyb bastone?

Stødtoner, det som i musikteorien kaldes svævninger, skabes ved at to forskellige frekvenser (bølgelængder) interfererer og danner en helt tredje frekvens.

Vi forestiller os manglende grundtoner, hvis de toner som spilles, svarer til de naturlige overtonekombinationer i den manglende grundtone. Ved at spille 32' registret (hvis grundtone svarer til 64' registrets 1. overtone) sammen med et 21 1/3' register (hvis grundtone svarer til 64' registrets 2. overtone), skabes illusionen af et 64' register. De få orgler som har et 64' register kan så skabe 'lyden' af et 128' register - men en så lav frekvens opfattes ikke som lyd af mennesket.

Grundsvingningen i et 64'-åbent rør er 8 Hz. Et rør med 2/3 af denne længde har en grundfrekvens der er 3/2 gange større, altså 1,5x8 Hz = 12 Hz.

(Udarbejdet i samarbejde med Peter Husby, Frederiksberg Gymnasium)

Her ses de to toners svingninger med lige store amplituder. Tæl 8 røde toppe og 12 blå toppe i forløbet, det viser 1 sekund. Amplituderne angiver hvor kraftig lyden er.

Herunder vises resultatet lig med summen af de to bølgeudsving som den grønne graf. Når de to bølger er næsten, men ikke helt i takt, og derved skaber interferens (i fase), fås store udsving, og når de kommer ud af takt (i modfase), fås små udsving

Man kan her tælle 4 store pulserende udsving pr. sekund, dvs. 4 store udsving i lydtrykket hvert sekund.

Den langsomme stødtone virker næsten som en lyd med frekvensen 4 Hz, hvilket svarer til grundsvingningen i et 128'-rør. De 4 Hz er forskellen mellem frekvenserne i de to toner: 4 Hz = 12 Hz - 8 Hz.

Når vi synes vi genkender en stemme på telefonen, ikke mindst en mandestemme, er det tilsvarende snyd, da telefonens højtaler slet ikke kan gengive den lave grundtone. Vi 'tilføjer' tonen virtuelt på baggrund af overtonerne. Samme teknik bruges for at simulere bastoner på små høreapparater.