'Den danske nationalkomité for ICTM var en medlemsbaseret forening, som havde til formål at udbrede kendskabet til traditionel musik og dans fra alle lande og kulturer samt samle forskere og andre med interesse for dette område til diskussion og udveksling af faglig art. Foreningen blev dannet i 1981 i København under navnet 'Dansk Selskab for traditionel musik og dans' af en gruppe musik- og danseinteresserede. Sidenhen skiftede foreningen navn til 'Dansk nationalkomité for ICTM - Forum for musik og dans i verden'. Foreningen arrangerede årligt en række foredrag samt en generalforsamling (se arkivet) frem til lukningen den 31/12 2019. Foreningen fungerede som dansk nationalkomité for ‘The International Council for Traditional Music’ (ICTM), en NGO som har repræsentanter over hele verden, og som har formel status som rådgivende for UNESCO.
Kiku Day er Danmarks Liason Officer for ICTM: Kontakt >
Bestyrelsesmateriale:
Foreningens seneste vedtægter >
Varsling om nedlæggelse af foreningen >
Ears Wide Open - CVR-nr. 32790690 Kontakt: Eva Fock email: mail@earswideopen.dk Tlf. +45 21783925