At spille gamelan er ikke bare mødet med en 'eksotisk' musik. Det er et møde med musik som er skruet radikalt  anderledes sammen end det vi kender, hvor ét-slaget fx ligger sidst i takten, så hjernen lige skal sno sig en extra gang. Det er en anderledes skala, så rusten bankes af øregangen. Det er en anderledes måde at spille sammen på, hvor på alle spiller samme melodi.....forskelligt... så vi mærker samspillet på en ny måde. Men trods anderledesheden og alle udfordringerne er det er musik som er lige til at gå til, og som er meget inspirerende at .arbejde med. Det er ikke bare noget jeg siger, det er noget masser af anerkendte komponister, musikere og musikundervisere har oplevet. Tænk bare på Bjørk, Mick Jagger, Per Nørgaard, de amerikanske minimalister, Messian, Britten, Boulez og mange, mange flere. De har alle oplevet gamelanmusik, og ladet sig inspirere i deres eget arbejde. I Storbritanien er over 50 gamelaner af forskellig art tilgængelige for skoler over hele landet. 

For nylig anskaffede jeg en surinam-javansk gamelan. Det er ikke de store bronzegonger fra Java eller Bali, men en mindre og fladere udgave, nemmere at have stående, nemmere at transportere rundt i landet, men med de samme musikalske kvaliteter som den javanske gamelan, når det kommer til community-sammenspil, skala, struktur og musikalske potentialer.

Jeg har købt instrumenterne  for at give musikere, komponister og musikundervisere i Danmark mulighed for at lege med disse instrumenter, opleve de anderledes klange,  stemningen slendro, et 12-mands orkester som kan inspirere på en ny måde. Jeg forestiller mig at instrumenterne kan bruges i skoleklasser, på musikskoler, som kompositorisk inspiration og til af opføre ny slagtøjsmusik. Så kontakt mig, hvis du har lyst til at prøve dem eller bruge dem., så finder vi ud af noget.

KONTAKT HER>>

Bagerst til venstre er gendér. Bagerst til højre gong og tv for den kempul.

Foran gongen slentem. Ved siden af gender står kenong-ketuk, foran den de to bonanger med to rækker. Forreste række de tre saron (panerus/peking, barung og demung). Allerforrest det eneste træinstrument, gambang.

Trommen kending gemmer sig i stuen ved siden af.

Min gamelanhistorie

For mig startede kærligheden til gamelanmusik i Holland, tilbage i slut-80erne. Jeg fik mulighed for at spille både javansk og balinesisk gamelan samt ny kompositionsmusik, bl.a. sammen med Gerard. Musikken satte varige spor hos mig.

Omkring 1992 kunne jeg, som ansat på Nationalmuseet, være med til at udstille en af museets fine gamelaner, en gave fra Sosuhunan X til Kong Christian X, instrumenter som desværre ikke længere må spilles på.

I 2006 fik jeg mulighed for at introducere danske gymnasieelever for gamelanens fantastiske verden, da jeg lånte den indonesiske ambassades instrumenter. Her var Frederiksberg Gymnasium en uvurderlig hjælp. Igen hjalp Gerard med undervisningen.

I 2008 kom muligheden endelig for at besøge Indonesien, og i 2009 stod jeg sammen med Peter Toft bag en studierejse for gymnasielærere til Java, en fantastisk inspirerende lejlighed til at dele min fascination af og kærlighed til gamelanen med en skøn gruppe musiklærere.

I 2009 og 10 blev der genbesøg fra Java, hvor både gymnasieelever, konservatorier og musikere fra mange dele af landet fik mulighed for at møde de skønne musikere og undervisere fra Solo. Ikke mindst Pak Prasad og Pak AL Suwardi gjorde et stort indtryk på alle som deltog.

2025: Jerngamelanen som jeg her har købt, blev udviklet af javanske kontraktarbejdere i Surinam og sidenhen Holland, og den favner både et traditionelt folkeligt repertoire, elementer fra traditionel javansk gamelan, og muligheder for at skabe noget helt nyt her. Den er stemt i slendro, en 5-tone-skala med ca. (!) lige stor afstand mellem tonerne. Hele klanghierarkiet med en heterofoni hvor den grundlæggende melodi komprimeres eller udfoldes på de forskellige instrumenter, lever videre. De store gonger er erstattet med flade klangstave med resonanskasser under, så de dybe toner stadig høres.