Musikstafet

Nordatlantisk musikstafet for børn og unge

Verden er fuld af lydfortællinger, som bare venter på at blive opdaget, optaget, spillet og komponeret sammen til musik. Musikalske lydfortællinger, som skoleelever kan opdage sammen, skabe sammen og komponere sammen på tværs af Nordatlanten, med havet og havnen som gennemgående tema.

 

Knirker sneen ens eller forskelligt i Grønland eller Island?

Suser vinden anderledes i Færøerne end i Danmark?

Lyder færøske tunneler anderledes end islandske?

Bruser vandet forskelligt i Island eller Danmark

Lyder byerne forskelligt fra land til land?

 

Vi vil åbne elevernes ører og øjne, og gøre dem klogere på hinanden og på sig selv gennem opdagelsesrejser i lyd, materialer, billeder, ord og toner.

 

Nordatlantisk musikstafet for unge er et kunstnerisk udviklingsprojekt for skoleelever og musiklærere fra Danmark, Færøerne, Grønland og Island. Elever og lærere fra de fire lande dykker ned i hinandens lyduniverser. Sammen med musiketnolog Eva Fock, lydkonsulent Ingeborg Okkels og komponist Mogens Christensen undersøger eleverne forskellige lyde af der hvor de bor, bygger musikinstrumenter og komponerer musik.

 

Musikstafetten fungerer på den måde, at en klasse i hvert land laver en collage af lydene af der hvor de bor. De tager også fotos, samler materialer og sætter ord på: 'Mit sted!' Lydcollage, billeder og ord sender de videre til det næste land i rækken. Herefter bygger de deres egne musikinstrumenter af materialer de har indsamlet, og komponerer musik med instrumenterne, inspireret af den lydcollage de har fået tilsendt: 'Vores sted!'

 

Resultatet - lydcollagerne 'Mit sted!', de samlede kompositioner, 'Vores sted!', fotos og tekster - præsenteres ved en koncert lokalt.

 

 

Optagelser og billeder fra de forskellige lande ligger på landesiderne.

Find links til hjemmesider om instrumentbygning og komposition.

Du kan finde projektet på Facebook.

 

 

 

Lærer: "Rent kunstnerisk, så er det betagende, at man med selvbyggede instrumenter, krop og stemme kan opbygge en komposition, som

kan tryllebinde de lyttende."

 

Lærer: "For os lærere var det meget inspirerende at følge sådan en arbejdsmåde med dygtige instruktører og søde og fordomsfrie elever."

 

Lærer: "Det er noget af en oplevelse, for nogle af lydene som blev skabt, kan man ikke undgå at blive rørt af."

 

Lærer: "Eleverne fik respekt for at lytte til hinanden, vente mere tålmodigt og være udholdende...De oplevede at de lavede noget større sammen."

 

Lærer: "Alt det ud af så lidt, jeg fik næsten kuldegysninger...Jeg tænkte, at hvis de andre børn ser det, så tænker de at de også kan!"

 

Lærer: "The end product, the concert was a surprisingly rewarding experience for the students. At that point they saw their work come together as a whole piece that was appreciated by other students, both young and older."

 

Lærerstuderende: "I learned a lot by taking part in this project with this great team. I got experience of how to work openly with teeangers, what to expect and it gave me a lot of ideas and confidence for antoher teaching project I was planning."

 

Lærerstuderende: "It was obvious that the teachers leading knew what they were doing and it was great to see how much can be achieved in a week with such a group."

 

Lærerstuderende: "The ideas and outcome of the instrument built were amazing. The outcome was an ocean of great and fun sounds and sound nuances that evoked joy and pleasure."

 

Lærer: "Eleverne har fået en helt anden fornemmelse af hvad musik er. Der er musik i alt siger de nu og flere af eleverne fik en "aha-oplevelse" i og med, de pludselig fik en anden rolle og viste de kunne noget og turde står frem."

Se hvordan eleverne lyttede og selv optog soundscapes:

 

Se hvordan eleverne byggede deres egne instrumenter:

 

OM OS

Eva Fock – Ears Wide Open

Ingeborg Okkels – Lydværk

Mogens Christensen – Mogens Christensen

 

 

Tak for støtte til materialer fra:

COPYRIGHT © | ALL RIGHTS RESERVED

Kontakt: Eva Fock email: e.fock at adr.dk Tlf. +45 21783925